Hej igen, blog. Hej igen, Karoline. Hej igen, smalle vennekreds.
Jeg tror at hver periode jeg har det skod, begynder jeg at skrive blog. Det giver også lidt mening, gør det ikke?
Blive ked af det, tude lidt, skrive lidt, fortælle om sig selv til ‘void,’ …
Karoline, min eks, som jeg totalt meget savner, skrev til mig forleden, og sagde heyyy, du burde komme til Hillerød og tage med mig i byen, jeg savner dit selskab, du kan ikke? Hvad med i København, neutral grund? Nej, du savner mig? Ja, så kan jeg godt forstå det, jojo. Lækker islænding med hot overkrop. Jaja, nej, men han har en kæreste. 
Pfpfbleahfæbswypi4+98ht29+rgp. Skrid, nej, vent, bliv, nej, skrid, jeg ved det ikke …
Nå ja, det er forresten over et år siden jeg så hende sidst. Mhmmmmmm.
De sidste 5 måneder har jeg ikke lavet noget. Jeg har stort set bare siddet herhjemme og set serier. Jeg kan meget klart henvise jer til serierne Entourage, Weeds, Doctor Who og The Big Bang Theory.
Det har ikke været super nice … Jeg har været ret ensom … Følt mig lidt forrådt, der er ikke mange der har kontaktet mig og sagt ‘hey, hvor er du blevet af?’
Men jeg ved jo godt … Det der … Man skal skal selv gøre noget for det … Alligevel?
Men her for tiden har jeg selv lidt mere til folk. Jeg skal bare igang med noget, hvad som helst. Finde mig et job, selvom jeg aldrig har haft et. Nogensinde. Nu vil jeg spørge jer et totalt typisk, irriterende, small-talk spørgsmål. “Ved i hvor svært det er at skrive en ansøgning?”
Bleh.